ESG Rapport - DK - Flipbook - Page 17
ORGANISATORISK GRÆNSE
I klimaregnskabet for Zystm A/S er der anvendt en
kontroltilgang til fastlæggelse af den organisatoriske
grænse. Det betyder, at alle aktiviteter, hvor
virksomheden udøver operationel kontrol, er inkluderet
i opgørelsen. Grænsen dækker således de direkte
emissioner og ressourceforbrug, der stammer fra egne
faciliteter, produktionsenheder og køretøjer (Scope
1), samt de indirekte emissioner fra virksomhedens
indkøbte energi, herunder elektricitet og fjernvarme
(Scope 2).
For Scope 3-emissioner er tilgangen baseret
på et væsentlighedsprincip, hvor de mest
betydende kategorier prioriteres først. For en
produktionsvirksomhed som Zystm A/S vurderes
kategori 3.1 (indkøbte varer og tjenesteydelser) at
have den største betydning, idet råvarer og indkøbte
materialer typisk repræsenterer den største del af
udledningerne. Derudover inddrages udledninger fra
upstream transport og distribution (kategori 3.4), da
disse også udgør en væsentlig påvirkning. Øvrige
scope 3-kategorier behandles gradvist, i takt med at
datagrundlaget styrkes.
Kvaliteten af datagrundlaget varierer afhængigt af
kategori. Scope 1 og 2 er baseret på aktivitetsdata (fx
liter brændstof, kWh el), mens dele af scope 3 i første
omgang er opgjort ud fra udgiftsdata (spend-based) og
ekstrapolation.
ANTAGELSER
Følgende centrale antagelser er anvendt i
klimaregnskabet:
•
•
•
Med udgangspunkt i et væsentlighedsprincip er
scope 3.1 beregnet på de største leverandører (cirka
60% af indkøbene). Det er antaget, at de resterende
40% har samme gennemsnitlige emissionsintensitet
som den analyserede andel.
Det er antaget at kategori 3.1 og 3.4 er de mest
væsentlige for Zystm A/S.
Ved valg af emissionsfaktorer er der anvendt de
bedst tilgængelige data, herunder emissionsfaktorer
tilgængelige i Klimakompasset.
DATAGRUNDLAG
Datagrundlaget for klimaregnskabet består af en
kombination af aktivitetsdata og udgiftsdata, som
primært er indsamlet via virksomhedens finansbilag
samt økonomi- og ERP-system. Dette inkluderer blandt
andet:
•
•
•
•
Forbrug af elektricitet og fjernvarme dokumenteret
gennem fakturaer
Brændstofforbrug til virksomhedens egne køretøjer
Opgørelser over indkøb fra de største leverandører
Udgifter relateret til transport og logistik indhentet
fra regnskabet
Tilbage til indhold
ESG · 17